Barnets start i børnehaven

 

Det er vigtigt for børnenes tryghed og fremtidige børnehavetid, at de får en god og tryg start, når de starter i Idrætsbørnehaven Budstikken.

Vi har erfaring med, at korte dage i opstarten er bedre, end at forældrene er i børnehaven længe sammen med barnet, da det oftest viser sig, at børnene hurtigt bliver trygge ved personalet. Således vil de første tre dage forløbe som beskrevet herunder:

 

Dag 1

Her møder I kl. 9.00. Barnet skal have en formiddagsmad og en drikkedunk med vand med, og I er sammen i børnehaven indtil kl. 11.

 

Dag 2

I møder igen kl. 9.00, og barnet skal ud over formiddagsmad og drikkedunk med vand også have madpakke med. Vi vurderer sammen, om barnet kan være i børnehaven lidt alene og hentes kl. 12.00 efter frokost.

 

Dag 3

Barnet afleveres ved lågen og har mad med til hele dagen (se nedenfor). Barnet kan hentes efter frugt kl. 14.30.

 

Barnets start i børnehaven

 

Aflevering

Børnene afleveres ved lågen til en voksen. Hvis der skulle komme en svær morgen, sætter vi os på bænken sammen med jer i et par minutter og modtager barnet. Så kan alle få en god start på dagen.

 

Afhentning

Barnet hentes ved lågen.

Om fredagen kommer I ind i børnehaven for at pakke jeres barns ting ned til weekenden, og vi kommer til garderoben med jeres barn.

 

Middagslur

Hvis barnet stadig har brug for en lur, når det starter i børnehaven, er dette muligt. Når barnet er omkring 3 år og 2 måneder, samarbejder vi med jer om at trappe jeres barns søvn ud.

 

Bleer

Vi køber bleer til børn under 3 år. Den måned barnet fylder 3 år, skal I selv medbringe bleer. Disse bleer skal det være almindelig bleer (ikke Up and Go), da vi som udgangspunkt skifter barnet stående.

 

Madpakker

Formiddagsmad (pausemad): En bolle eller en klapsammenmad i en lille bøtte, som spises kl. 9.30, inden dagens aktiviteter starter.

Frokost: Rugbrødsmadder med lidt grønt i en madkasse i en passende størrelse.

Frugt: Udskåret frugt samt et stykke brød i en lille madkasse.

Hertil drikkedunk med vand.

 

Påklædning

Relevant tøj alt efter vejret: Regntøj, gummistøvler, termotøj, jakke, trøje, flyverdragt, støvler, kondisko, hue, vanter.

 

Skiftetøj

Den første dag i børnehaven får I udleveret en stofpose, som I tager med hjem og fylder op med undertøj, strømper, bluser og bukser. Posen hænger på vores badeværelse, og hvis der mangler skiftetøj, får I posen med hjem til genopfyldning.

 

Solcreme

Solcreme skal smøres på hjemmefra, og husk en solhat eller kasket.

Vi smører børnene ind med solcreme faktor 30 i løbet af dagen.